Onlinespil

Alkalær ønsker med sit onlinespil at skabe et trygt og sjovt lege- og lær-at-læse-univers der stimulerer børns nysgerrighed til at arbejde med bogstaver og lyde.

Spillet "Søde ord"

Det anmelderroste læringsspil ”Søde ord” er endelig tilbage – nu i en browserversion! Alle småfejl er nu rettet og den endelige version er nu klar! Alt du skal gøre, er at købe en licens her, oprette en profil, og så kan spillet spilles. Spillet henvender sig til børn i alderen 4-7 år, men også yngre børn og ældre børn med læseproblemer kan lege med.

”Søde ord” blev udgivet som app i 2015, og det var første gang at de grundlæggende læsetrappetrin med succes blev omdannet til et sammenhængende 100 % lydret læringsspil.

”’Søde ord’ er virkelig god. Den lærer bogstaver og øver læsefærdigheder på en sjov, men seriøs måde. Og så sker det i det rigtige tempo der hjælper til at barnet får en succesoplevelse. Jeg kan klart anbefale denne app.” – René Høj

Sådan hjælper du bedst dit barn

Hjælp barnet med at logge ind på Alkalærs Univers igennem en browser. Download evt. genvejen til jeres enhed så dit barn selv kan finde vej ind i spillet. Slå evt. fuld skærm til og udnyt hele skærmen på din enhed. Snak med dit barn undervejs og følg med i barnets læring. Hvis barnet har svært ved at gennemføre en bane, så gå tilbage til forrige bane og spil den igen.

Prisen for ”Søde ord”

Du kan købe adgang for 1 bruger i 3 måneder for 29,- eller 1 bruger i 1 år for 59,-. Bemærk at adgangen ikke er et abonnement der sk al afmeldes, men automatisk udløber efter tidsperioden er afsluttet. Logger du på efter periodens udløb, får du blot en besked om at betale igen.

Unilogin for skoler

Vi arbejder på højtryk med at få Unilogin til at fungere med Alkalærs Univers. Efter planen kan vi åbne for 'log ind' og betaling gennem Unilogin primo 2023. I køber adgang for et helt skoleår, og kan vælge mellem to modeller: 49,- for en enkelt elev eller 499,- for alle i elever i en klasse.

Kendte fejl og mangler i ”Søde ord”

Vi er stadig i gang med at forbedre og rette spillene fra iPad-spil til browserspil. Vi arbejder hårdt på at rette op på alle småfejl. Skriv endelig til os hvis du finder andre fejl og mangler end nedenstående på support@alkalaer.dk.
  • Fuldskærmsvisning på iPhone og iPad er endnu ikke understøttet.